Modelskib "Herzogin Cecilie"
Herzogin Cecilie var en 4 mastet stål Bark
Bygget af skibsværftet Rickmers AG, Bremerhaven
Søsat 22 april 1902 og leveret til rederiet Norddeutscher Lloyd, Bremen 7 juni 1902
Opkaldt efter Hertuginden Cecilie Auguste Marie af Mecklenburg-Schwerin,
gift med Friedrich Wilhelm Victor Ernst kronprins af Preussen, søn af Kaiser Wilhelm II
Dimensioner: 102,01 x 14,10 x 7,37 meter, sejlareal 3530 m², mast højde 53 m
Tonnage: 3242 GRT og 2786 NRT Lastevne 4300 tons
Sejlede som fragt og skoleskib indtil 1 verdenskrig, med en besætning på 20 mand og 60 elever
25 juni 1902 stod Herzogin Cecilie ud på sin jomfrurejse, fra Bremen, med blandet last til Astoria, Oregon USA,
Kaptajn Max Konrad Johannes Dietrich (1870-1916)
22 august 1902 ankom Herzogin Cecilie til Monte Video i Uruguay, med kraftig skade på rigningen efter en stærk storm
9 oktober 1902. Efter reparation, sejlede Herzogin Cecilie mod sin destination. En tur på 66 dage med
ankomst til Astoria 13 december 1902.
1908 fik Herzogin Cecilie ny kaptajn Otto Walther og igen i 1913 kaptajn Dietrich Ballehr.
25 juli 1914 ankom Herzogin Cecilie til Herradura Bay nord for Valparaiso i Chile.
1 verdenskrig var udbrudt og Herzogin Cecilie blev interneret i Chile.
4 november 1918 blev Herzogin Cecilie overtaget af det Chilenske søværn.
18 november 1918 blev den bugseret til Coquimbo, og lå der resten af krigen.
12 august 1920 sejlede Herzogin Cecilie til Caleta Coloso, Antofagasta, en 2 dages sejlads.
1 oktober 1920 sejlede Herzogin Cecilie fra Antofagasta, med en last nitrat til Europa.
23 december 1920 ankom Herzogin Cecilie til Falmouth efter 86 dage og
fik her ordre på at sejle lasten til Ostend i Belgien, med ankomst 26 december.
31 december 1920 returnerede Herzogin Cecilie til sin hjem havn, Bremen, efter 6 år i Chile.
20 juni 1921 blev Herzogin Cecilie givet til den franske regering som krigs kompensation.
21 november 1921 solgt til Gustaf Erikson, Mariehamn, Åland for £ 4250 + £ 250,
til reparation af en skade fra havnen i Ostend, hvor en storm fik den til at kolliderer med et norsk skib.
Kaptajn blev Ruben de Cloux Föglö Åland, som tidligere var kaptajn på den 4 mastede bark Lawhill.
28 april 1922 sejlede Herzogin Cecilie fra Fredrikstad i Norge, til Melbourne med en last tømmer.
19 marts 1924 til 29 november var kaptajnen Ferdinand Grönlund, men De Cloux var tilbage fra december.
24 januar 1927 på rejse fra Port Lincoln i Australien med en last hvede. Forfatter og journalisten Alan John Villiers, (1903-1982)
var matros ombord på Herzogin Cecilie. (han blev senere partredder sammen med kaptajn de Cloux på barken Parma)
Alan John Villiers skrev senere en bog om netop denne tur "Falmouth for Orders" (1929).
18 juni 1927 på vej fra Hamburg til Sundsvall i ballast, strandede den i tæt tåge på den jyske vestkyst ved Sdr. Vorupør.
Efter at have pumpet noget af vand ballasten ud, kunne den trækkes fri af grunden og blev bugseret til Frederikshavn,
hvor skroget blev undersøgt af dykkere, men der var ingen skade, så rejsen kunne fortsætte.
21 januar 1928 2 dage efter afrejse fra Port Lincoln, opdagede man en kvindelig blind passager ombord,
Jennie Day, hun blev sat til gøre rent i besætningens kvartere, og der havde aldrig været renere end på den tur.
Jean underviste også besætningen i engelsk og lærte dem at spille skak.
1928 havde et firma udlovet en fornem pokal til det skib, der gennemførte den hurtigste hjemrejse fra Australien.
Trofæet - fremstillet i sølv - forestiller jordkloden med de store oceaner båret af en havfrue.
Herzogin Cecilie vandt racet dette år, fra Port Lincoln til Falmouth på 96 døgn.
Trofæet står idag i Mariehamn, på Gustaf Eriksons gamle kontor, der er bevaret i det nuværende rederis lokaler.
Herzogin Cecilie vandt hvede racet 4 gange, 1927 - 1928 - 1931 - 1936
15 september 1928 på vej fra Mariehamn til Port Lincoln i ballast, kom de ind i en stærk sydvest storm,
nord for Skotland, sand ballasten forskubbede sig så de fik svær slagside, flere sejl blev revet i stykker,
mandskabet måtte kæmpe i 4 dage, for at få skibet tilbage i sejl dygtig stand, så rejsen kunne fortsætte.
Juli 1929 fik Herzogin Cecilie ny kaptajn Sven Eriksson
2 juni 1931 på vej hjem til Mariehamn, passerede Herzogin Cecilie Skagen Rev fyrskib kl 17.00,
vinden var hård vest-sydvest, alle sejl blev sat kl. 18.15 passerede de Læsø Trindel, en tur på 26 sømil.
Det betød en gennemsnitsfart på knap 21 knob i timen. Blandt de store sejlskibe en ubetinget fartrekord.
Efter afrejse fra Port Augusta i Australien, 9 februar 1932, fandt man 4 blinde passagerer ombord, de blev dog sendt tilbage med en lodsbåd.
24 marts 1936 strandede Herzogin Cecilie ved Sewer Mill Cove tæt ved Bolt Head, Devon, efter at have sejlet 49 sømil på 7 ½ time,
i tæt tåge og let sydvestlig brise, hun var af uforklarlige årsager kommet langt ud af kurs. Ingen ombord kom til skade.
Men skibet stod fast på grunden og tog vand ind i forlasten. Efter flere bjærgningsforsøg lykkedes det af få skibet af grunden 19 juni.
Skibet blev herefter bugseret til en ankerplads ved Starehole Cove, Salcombe, hvor man skulle udbedre skaderne.
17 juli gik det helt galt. En pålandsstorm knækkede kølen, og derefter stod Herzogin Cecilie ikke til at redde.
Vraget ligger i dag på 7 meter vand, og er et yndet dykkersted.
Modelskibet er ca. 175 x 85 cm
Skibet er håndbygget efter originale tegninger